Forfatter: Henrik Ramlau-Hansen
Denne artikel ser nærmere på udbetalinger af en ratepension som markedsrenteprodukt for en nyslået pensionist. Ratepensioner udbetales i en periode på mellem 10 og 30 år. Artiklen analyserer udbetalingsperiodens længde og samspillet med folkepensionen. En af hovedkonklusionerne er, at man kan optimere udbetalingen af folkepensionens tillægsbeløb gennem valget af ratepensionens udbetalingsperiode. For rateopsparing op til ca. 2,0 mio. kr. er det forholdsvist nemt at vælge en optimal udbetalingsperiode – for større beløb er problemstillingen lidt mere nuanceret. Vi ser både på rene ratepensioner og på udbetalingsforløb, hvor ratepensionen kombineres med udbetalingen af en livrentepension. Endelig viser artiklen, at ratepensionen har den fordel frem for livrentepensionen, at for samme opsparing vil ratepensionen over tid give en større folkepension.
Udgivelse: 2021 Nr. 3
Antal sider: 8