Titel: Statsgæld, statsgældsrisiko – og Euroéns fremtid
Forfatter: Søren Plesner
Udgivelse: 2010 – nr. 6
Antal sider: 8
Den finansielle krise er inden for det seneste års tid gået ind i en ny og farlig fase. Banksystemet er med nød og næppe blevet reddet, og vi har ikke mindst pga. omfattende statslige hjælpepakker – undgået en egentlig finansiel nedsmeltning og en deraf følgende økonomisk depression. Men prisen herfor har været høj i form af stærkt stigende underskud på de i forvejen anstrengte offentlige finanser. Smertegrænsen for den statslige gældsætning synes at være nået eller endog overskredet for visse landes vedkommende. Selv ellers så sikre lande som USA, Storbritannien og Japan står over for fiskale kriser med potentielt meget alvorlige makroøkonomiske konsekvenser, hvis der ikke kommer bedre styr på statsfinanserne. Også for den fælleseuropæiske valuta, Euroen, er perspektiverne dystre. Stabilitetspagten ligger i ruiner, og uden gennemgribende økonomisk/politiske reformer er der fare for, at det europæiske valutariske system vil blive opløst. For investorer er der grund til at være bekymret for de mulige løsninger på problemerne ligner et valg mellem pest og kolera.