Titel: Strukturerede produkter – værdiskabelse gennem kreativ og ansvarlig finansiel ingeniørkunst?
Forfatter: Søren Plesner
Udgivelse: 2007 – nr. 4
Antal sider: 11
Interessen for de såkaldte strukturerede produkter har været stærkt stigende inden for de seneste år, i Danmark såvel som internationalt. I dag tilbyder stort set alle banker en bred vifte af aktie- valuta eller råvareindekserede obligationer, der i varierende grad giver deltagelse i op- og nedture på de finansielle markeder, ofte kombineret med hel eller delvis hovedstolsgaranti. Sådanne produkter sælger på trods af negative udtalelser og advarsler fra Aktionærforeningen, handelshøjskoleprofessorer, tilsynsmyndigheder mv. om deres uigennemskuelighed og høje, skjulte omkostninger – tilsyneladende som varmt brød. Således har alene danske investorer nu placeret ca. 54 mia. kroner i strukturerede produkter, og i andre europæiske lande, herunder ikke mindst Sverige, Tyskland, Schweiz og en række østeuropæiske lande, ses en lignende udvikling.