Forfatter: Christoph Junge

Denne artikel analyserer det teoretiske og praktiske trade-off mellem illikviditetspræmie og rebalanceringspræmie i institutionelle porteføljer. Mens illikvide aktiver historisk har tilbudt et attraktivt merafkast, medfører deres lave omsætte lighed en begrænsning af investorens mulighed for at rebalancere systematisk – og dermed opnå rebalanceringspræmien, som især i volatile og lavt korrelerede markeder kan være betydelig. På den anden side introducerer tilstedeværelsen af illikvide aktiver en mulig modvægt til såkaldt volatility drag – det forhold, at høj volatilitet reducerer porteføljens geometriske afkast. Gennem en kombination af teoretisk gennemgang, simulerede porteføljeeksempler og praktiske implikationer belyses, hvordan investorer kan balancere de modsatrettede hensyn til likviditet, fleksibilitet og afkast.

Udgivelse: 2025 – nr. 4

Antal sider: 7