Forfattere: Frederik Halberg Christiansen, Marcus Hørby Søderholm og Thomas Plenborg
Denne artikel undersøger analytikeres evne til at vælge peers ved multipelværdiansættelse. Resultaterne viser, at analytikere præsterer på niveau med eller dårligere end en simpel algoritme baseret på fundamentale finansielle karakteristika (også benævnt Summen Af Rang-Differencer, SARD, metoden). Vi viser også, at analytikeres valg af peers influerer negativt på præcisionen i værdiestimatet, hvis peers ikke er blevet valgt inden for de seneste seks måneder, hvis peers afviger fra target-virksomhedens fundamentale finansielle karakteristika, eller hvis informationsmiljøet omkring target-virksomheden er begrænset. Undersøgelsen indikerer, at som supplement til analytikeres nuværende måde at vælge peers på bør der eksperimenteres med algoritmer som SARD-metoden til udvælgelse af peers, da det kan hjælpe til at øge præcisionen af analytikeres værdiestimat
Udgivelsesår: 2022 – nr. 5
Antal sider: 7