Vi vil i denne artikel diskutere rimeligheden i at anvende Black-Scholes’ formel til at værdiansætte optioner i aflønningskontrakter. Vi fremhæver en række forskelle på almindelige aktieoptioner og de typiske aktieoptioner i aflønningskontrakter, der gør, at man ikke ukritisk kan anvende Black- Scholes’ formel på sidstnævnte type optioner. Vi argumenterer blandt andet for, at man skal skelne mellem de omkostninger, selskabet påfører sig ved tildelingen af optioner, og den værdi, som optionerne har for den pågældende medarbejder. Førstnævnte værdi er den relevante for virksomhedens regnskab og aktionærerne, mens den anden værdi er central for en vurdering af (u)rimeligheden af den enkelte leders lønpakke. Disse værdier kan være meget forskellige, og begge kan afvige meget fra værdien udregnet vha. Black-Scholes’ formel. Begge værdier vil generelt afhænge af svært målelige variable som f.eks. den pågældende medarbejders risiko-aversion og formueforhold, hvilket gør det vanskeligt at beregne en entydig optionsværdi. Vi demonstrerer desuden, at mange af de velkendte egenskaber ved almindelige optioner ikke kan overføres til optioner i lønkontrakter.)