Forfatter: Peder Harbjerg Nielsen
Ved værdiansættelse af virksomheder er det nødvendigt at være stringent i forudsætninger og begreber, samt være præcis i detaljen og beregninger. Men det kan tillige være gavnligt ind imellem at kigge op og overveje, hvorledes kapitalmarkedets vilkår dannes. Derved opdager man, at en virksomheds værdi ikke alene bestemmes af markedsvilkårene, men tillige bidrager til dem, og at værdiansættelse dermed kan betegnes som en omfattende sammenligning af økonomiens reale investeringsmuligheder.
Al værdiansættelse er altså relativ. Det slår f.eks. igennem til konsekvenserne af, at virksomhederne betaler skat. Hvis kun nogle få virksomheder betalte skat, så ville markedsværdien af disse lide vældig skade heraf, men da alle betaler skat, så slår skatten igennem til markedsafkastet og dermed til den rente, som den enkelte virksomhed værdiansættes med.
Udgivelse: 2003 – nr. 2
Antal sider: 3