Hvordan anvendes AI i praksis i trading, risk og investment management – og hvor er vi på vej hen?
AI er overalt i den finansielle sektor, men hvor skaber det faktisk værdi i dag, og hvor er det stadig mest hype?
På dette seminar får du et sjældent indblik i, hvordan AI konkret anvendes, både hos globale banker og i investeringsprocesser.
Jens Woeste, Managing Director, Trading & Risk, Visigon Nordic AB åbner med et strategisk perspektiv på AI i tradingplatforme og finansielle markeder. Med afsæt i næsten 30 års erfaring i branchen giver han et aktuelt billede af, hvor AI reelt skaber værdi i dag, og hvordan det afspejler sig i de globale bankers IT-strategier og roadmaps.
Fra investeringssiden deler Torben Skødeberg, CFA, Portfolio Manager og Co-Founder, Capital Four korte perspektiver på Capital Fours overordnede tilgang til AI, både på kort og længere sigt.
Herefter vil Peter Bierregaard, Co-Head of Performing Credit Research, og Camilla Schnohr, Quantitative Research Analyst, Capital Four tale om, hvordan AI kan anvendes i praksis i investeringsresearch. Oplægget giver bl.a. et hands-on indblik i udvikling af use case og implementering i en professionel investeringsproces.
Chris Hansen, Head of Trading, Capital Four bidrager undervejs med perspektiver fra trading og execution, og giver indsigt i, hvordan beslutninger omsættes til handler i praksis.
Du får indsigt i:
- Hvor AI allerede anvendes i capital markets
- Hvordan globale banker og kapitalforvaltere arbejder konkret med implementering
- Hvordan AI kan styrke investeringsresearch, og hvor faldgruberne ligger
- Hvordan man balancerer datakvalitet, konsistens og innovation
Seminaret kombinerer strategiske perspektiver med konkrete erfaringer fra praksis og giver et nuanceret billede af, hvad AI betyder for fremtidens finansielle beslutninger.
Vi afslutter seminaret med en modereret paneldebat, hvor der åbnes for spørgsmål fra deltagerne.
Modereret af Christian Villumsen, Head of AI Enablement, Collectia Group og medlem af Finansforeningens fintechudvalg.
Efter aftale med Capital Four er deres slides tildækket i denne optagelse.
CFA PL Credits
If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 1.250 PL credits for your participation in this meeting.