Dansk økonomi har indtil videre klaret sig (overraskende?) godt gennem coronakrisen. Arbejdsmarkedet er kommet stærkt tilbage efter nedlukninger og lønkompensationsordninger, konkurserne er få og detailsalget går strygende. Men under det generelt positive billede gemmer sig en række områder, som er – eller kan blive – hårdt ramt af nedlukninger, restriktioner eller svigtende afsætningsmuligheder.
Vi har bedt fhv. overvismand Michael Svarer give sin overordnede status på, hvordan dansk økonomi har modstået pandemien, herunder, hvor meget de statslige hjælpepakker er blevet brugt, og hvad de faktiske omkostninger har været.
Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer vil efterfølgende tale om, hvordan situationen opleves i ”frontlinjen” med særlig fokus på de områder i erhvervslivet, der er mest udfordret.
Indlægsholdere:
- Michael Svarer, Aarhus Universitet
- Tore Stramer, Dansk Erhverv