Finanskonferencen 2020 del 2 adresserer den økonomiske krise, som fulgte i kølvandet på Covid-19 udbruddet, og som tvang verdens centralbanker til at tage nye og mere aggressive pengepolitiske instrumenter i brug.
Fed, ECB og andre centralbanker har siden marts i år pumpet mere likviditet ind i gældsmarkedet end nogensinde før, og centralbankerne har i et forsøg på at beskytte arbejdspladser vist sig parate til at levere billig kapital til selskaber med adgang til gældsmarkedet. Det har skabt en forventning om, at centralbankerne står klar til at holde hånden under ethvert selskab med tilstrækkeligt mange arbejdspladser, uanset om disse selskaber har håbløst meget gæld og forældede forretningsmodeller. Denne (delvise) suspendering af markedskræfterne har givet mere risikoappetit på aktiemarkedet og sendt markedet mod en historisk aggressiv værdiansættelse.
Vi nærmer os en situation, hvor aktiemarkedet ikke længere afspejler den underliggende økonomi, men hvor et stabilt aktiemarked er blevet en selvstændig pengepolisk målsætning. Vi diskuterer følgende spørgsmål med førende økonomer og investorer:
- Har centralbankerne siden Finanskrisen skabt en situation hvor aktiemarkedet er blevet gjort afhængig af doping i form af QE?
- Skal vi forvente at Fed og ECB vil følge eksemplet fra Bank of Japan og begynde at købe aktier for at undgå ustabilitet på aktiemarkedet?
- Har centralbankerne skabt mere risikoappetit hos aktieinvestorer og dermed øget risikoen for en aktieboble?
- Har centralbankernes ”suspendering” af markedskræfterne gjort fundamental aktieanalyse og aktiv forvaltning irrelevant
- Hvor skal det ende? Skal vi bare acceptere en nationalisering af gældsmarkedet og centralbanker som stor-investorer i aktier?
Indlægsholdere:
- Torsten Sløk, Apollo Global Management
- Kasper Lorenzen, PFA
- Egon Zakrajšekl, Bank for International Settlements ex-Federal Reserve Board
- Thomas Skovbjerg, CFA, AllianceBernstein
