Inflationen er tårnhøj, og i både USA og Europa kommer de næste 12 måneder efter alt at dømme til at byde på renteforhøjelser fra FED og ECB.
Hvad er udsigterne for inflationen herfra? Har den bidt sig fast på samme måde som i 70’erne, eller er det mere forbigående?
Hvor langt er FED parat til at gå med renteforhøjelser? Er de villig til at udløse en recession? Kan midtvejsvalget påvirke FED’s muligheder?
I Europa er der udsigt til, at de negative renter snart er overstået. Hvor højt kan renten komme op og i hvilket tempo? Kan de sydeuropæiske lande klare højere renter, og hvad betyder krigen i Ukraine for ECB’s muligheder?
På dagens møde vil Andreas Steno Larsen, Cheføkonom hos Heimstaden komme med sin vurdering af inflationsudsigterne.
Ulrik Bie, Økonomisk Redaktør hos Berlingske vil tale om FED og den generelle situation i USA
Og Piet Haines Christiansen, Chefstrateg, ECB og EUR renter, Danske Bank vil give sin analyse af udsigterne for ECB og de europæiske problemstillinger.
Efter de tre indlæg, lægges der op til en spændende debat mellem de tre talere.