Nye ESG kriterier og investeringsdilemmaer

I lange perioder har ESG-eksklusionslister været præget af verdensmål, bæredygtighedsdagsordenen og grønne energiformer, og dette har betydet et stort fravalg af investeringer bl.a. indenfor energi- og forsvarsindustrien. Med Ruslands invasion af Ukraine vågnede mange pensionskasser og kapitalforvaltere op til et af de største dilemmaer i nyere tid. Nationale stater signalerede med kraftigt stigende forsvarsbudgetter og øget fokus på sikkerhed for energiforsyningen, at alt det vi bygger vores samfund på, kan komme under pres, medmindre forsvarskapaciteten og investeringer i energiforsyningssikkerhed forstærkes.

Sideløbende oplever verden en inflationskrise og korrelationsudfordringer i de traditionelle aktivklasser, som helt naturligt rykker rundt gevaldigt rundt på afkastene og aktivallokeringer.

Vi har derfor valgt at kigge ind i dilemmaerne, der opstået omkring kriterierne for tilvalg og fravalg af aktie- og gældsinvesteringer. Der tænkes primært på våben- og forsvarsinvesteringer, atomkraft og investeringer relateret til fossile brændstoffer.

Nogle af de spørgsmål vi vil forsøge at adressere og få besvaret vil være: Er det almindeligt samfundsansvar at investere i konventionelle våben og energiforsyningssikkerhed for at fastholde vores nationers uafhængighed? Er der brug for en nuancering i kriterierne for investeringsprocesser og investeringsvalg i det nye verdensbillede? Hvordan med paradokset mellem etiske og uetiske investeringer og hvordan håndteres skillelinjerne? Hvad betyder den nye udvikling for eksempelvis pensionskassernes in- og eksklusionslister? Hvordan håndteres dilemmaerne i relation til afkast og risiko?

Vi har inviteret André Ken Jakobsson, adjunkt, Center for War Studies, Institut for Statskundskab, Syddansk UniversitetTom Vile Jensen, underdirektør, Forsikring og Pension og Bjørn Bisserup, general og tidligere forsvarschef, rådgiver hos PensionDanmark til dele deres viden og erfaringer omkring temaet. I den efterfølgende paneldebat, vil Anders Ebdrup, Senior Rådgiver, Geelmuyden Kiese og medlem af Finansforeningen/CFA Society Denmarks etikudvalg og Otto Friedrichsen, Head of Equities, Formuepleje og medlem af Finansforeningen/CFA Society Denmarks aktieudvalg, moderere paneldebatten over temaet “Ny definition af investeringsetik og aktiemarkedsvinklerne“.

Seminaret er arrangeret af Finansforeningen/CFA Society Denmark sammen med aktieudvalget og etikudvalget.

Har du brug for en adgangskode? Klik her

Har du brug for en adgangskode? Klik her

Scroll to Top

NYHEDSBREV

Få alle nyheder fra Finansforeningen /
CFA Society Denmark
direkte i din indbakke.

HVER TORSDAG