Rejsen mod 1,5 grader – Mulighederne og faldgruberne for investorerne

I forbindelse med COP26 i Glasgow præsenterede Det internationale Energiagentur (IEA) en analyse, som konkluderer at selv hvis medlemmerne af Paris-aftalen leverer 100% på alle annoncerede klimamål, så er det ikke nok til at begrænse stigningen i klodens temperatur til 1,5 grader i 2050. IEA konkluderer også, at hvis vi skal nå målet om en temperatur-stigning på under 1,5 grader per 2050, så er der i første omgang brug for at investeringerne i energiomstillingen og den tilhørende infrastruktur frem til 2030 sættes op til DKK 25.000 milliarder om året. Dette er et svimlende beløb, som vil give attraktive investeringsmuligheder på tværs af flere aktivklasser.

Vi vil med dette seminar fokusere på, hvad den meget betydelige investering i energiomstillingen globalt vil give af muligheder for investorerne. Vi vil diskutere, om energiomstillingen er mulig uden øget volatilitet i priserne på fossile brændstoffer og andre relevante råvarer og om de nuværende aktører, såsom olie- og gasselskaber, faktisk har et forspring og derfor er den bedste måde at generere afkast på energiomstillingen. Vi skal også høre fra aktiestrateger hvor der i dag, på tværs af regioner og sektorer, allerede haves muligheder for investering i energiomstillingen og vi vil diskutere om visse energiteknologier som er relevante for energiomstillingen, såsom vind og EVs, allerede har oplevet den første periode med ekstraordinær vækst og om højvækst-selskaber relevante for energiomstillingen skal findes inden for andre områder.

Vi har derfor allieret os med Tim Kummerfeld, Head of Physical Asset Management hos Danske CommoditiesAndreas Bork, Senior IR Officer hos Shell og Thomas Thygesen, Head of Strategy hos SEB, til at dele viden og indsigt omkring de forskellige udfordringer og muligheder for investorerne i relation til energiomstillingerne. Dagens moderator er Thomas Skovbjerg, CFA, medlem af Finansforeningen/CFA Society Denmarks aktieudvalg.

Har du brug for et login? Klik her
Har du glemt din adgangskode? Klik her 

Har du brug for et login? Klik her
Har du glemt din adgangskode? Klik her 

Scroll to Top

NYHEDSBREV

Få alle nyheder fra Finansforeningen /
CFA Society Denmark
direkte i din indbakke.

HVER TORSDAG