08
February
8:15 — 11:45
Kosmopol, Mødesalen, Fiolstræde 44, København K, 1171, Denmark
Loading Events
Loading Events
  • This event has passed.

Nylige episoder i visse højvolatile amerikanske aktier med stærke modstridende købs- og salgsinteresser, rystede i betydeligt omfang markedsstrukturerne og deltagerne på de finansielle markeder. Særligt forløbet i GameStop aktien udløste store overskrifter. Det skete efter en koordineret købsbølge i aktien fra en lang række private investorer, som havde hentet deres investeringsinformation på sociale medier som Reddit og andre ikke-regulerede markedsplatforme.

Nogen vil mene, at GameStop-forløbet indvarsler en ny historisk demokratisering af finansmarkederne – en ny magtfaktor – i dette tilfælde baseret på et etisk opgør omkring shorting af aktier. Mens andre, herunder de finansielle regulatorer som både Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA og Finanstilsynet, har publiceret stærke advarsler til private investorer om, at udvise særlig agtpågivenhed og baserer deres investeringsbeslutninger på pålidelige kilder.

Vi har derfor samlet en række interessante talere til hver, at fortælle om deres rejse og udfordringer, samt at sætte gang i en oplysende debat omkring, hvad den nye influenceradfærd betyder i forhold de etablerede og højtregulerede analysefunktioner, særligt i relation til investeringskommunikation. Vi forsøger også, at sætte fokus på pressens rolle i relation til udbredelse af investeringskommunikation, samt hvordan investoradfærd og compliance hos de finansielle institutioner vil udvikle sig. Og endeligt, hvor efterlader udviklingen den private investor i fremtiden?

Med os har vi Cecilie Astrupgaard, sociolog, fra Analyse & Tal, Lasse Perrild, stifter og partner hos COMMON Consultancy, Anne Bruun, Cand. Jur. og kontorchef hos Finanstilsynet, Magnus Barsøe, cand.merc., lederskribent og debatredaktør på Politiken, og Sarah Ophelia Møss, Sociolog og indehaver af Ophelia Invest til, at belyse de forskellige vinkler indenfor området.

Seminarets paneldebat bliver modereret af professor Ken L. Bechmann fra CBS.

Seminaret er inspireret og arrangeret af Finansforeningen/CFA Society Denmarks Etikudvalg og Risk & Complianceudvalg.

Program

08:15
Networking, let morgenbuffet og registrering
09:00
Velkomst og “Setting the Scene”
Sanne Fredenslund, medlem af Finansforeningens Etikudvalg og Mathias Trads-Ravig, medlem Finansforeningens Risk & Complianceudvalg
09:15
Nye Digitale Fællesskaber 2021
Lasse Perrild, Founder & Partner, COMMON Consultancy og Cecilie Astrupgaard, Sociolog, Analyse & Tal
09:35
Finanstilsynets opgave – investorbeskyttelse og velfungerende finansielle markeder
Anne Bruun, Cand. Jur., Kontorchef, Kapitalmarkedsregulering, Finanstilsynet
09:55
Markedsinformation og presse-vinklerne
Magnus Barsøe, cand.merc., lederskribent og debatredaktør på Politiken
10:15
Networking & Pause
10:45
Nye tider for markedsinformation – sociologen om menneskelige adfærd og faremomenter
Sarah Ophelia Møss, Iværksætter, sociolog, forfatter & foredragsholder, Ophelia Invest & Forlaget Penge
11:05
Paneldebat
Moderator, professor Ken L. Bechmann, Copenhagen Business School
11:35
Afsluttende bemærkninger

Talerne

Cecilie Astrupgaard, Sociolog

Analyse & Tal

Cecilie Astrupgaard, partner i kooperativet Analyse & Tal. Analyse & Tal er specialiserede i at tælle dét, der er svært. Vi analyserer komplekse størrelser som digitale fællesskaber, spredning af misinformation samt udvikler danske sprogalgoritmer til detektering af had og anerkendelse på sociale medier. Cecilie har en baggrund som sociolog og erfaring fra medieforskning og undervisning på Københavns Universitet.

Lasse Perrild, Founder & Partner

COMMON Consultancy


Lasse Perrild er founding partner i Common Consultancy. Via dataanalyser rådgiver Common Consultancy virksomheder, organisationer og myndigheder til at håndtere de udfordringer og muligheder, som sociale medier har ført med sig. Lasse Perrild har tidligere været digital chef i virksomheden NextWork A/S og har derudover en fortid i den politiske verden, som særlig rådgiver for de daværende ministre Ida Auken og Holger K. Nielsen, pressechef i Københavns Kommune og pressekoordinator i Dansk Industri…

Anne Bruun, Cand. Jur., Kontorchef

Kapitalmarkedsregulering, Finanstilsynet

Magnus Barsøe, cand.merc., lederskribent og debatredaktør

Politiken

Sarah Ophelia Møss, Iværksætter, Sociolog, Forfatter & Foredragsholder

Ophelia Invest & Forlaget Penge

Sarah Ophelia Møss er sociolog, forfatter og foredragsholder. Hun er stifter og direktør i undervisningsvirksomheden Ophelia Invest samt Forlaget Penge der udgiver bøger om privatøkonomi. Arbejder med at udbrede kendskabet til investering i værdipapirer blandt private og driver netværk for 50.000 danskere.

Ken L. Bechmann, Professor, Ph.D.

Copenhagen Business School


Moderator

Sanne Fredenslund, medlem af Finansforeningens Etikudvalg

Ordstyrer

Mathias Trads-Ravig, medlem af Finansforeningens Risk & Complianceudvalg

Priser

Fysisk deltagelse 

Premium-medlem: DKK 0,00

Basis-medlem: DKK 600,00

Studerende-medlem: DKK 0,00

Ikke-medlem: DKK 1.500,00

Livestream deltagelse 

Premium-medlem: DKK 0,00

Basis-medlem: DKK 0,00

Studerende-medlem: DKK 0,00

Ikke-medlem: DKK 1.500,00

Læs om fordelene ved medlemskab af Finansforeningen og meld dig ind her. Vi afholder 20-30 arrangementer om året, så pengene er hurtigt tjent ind.

CFA PL credits
If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 2.00 PL credits for your participation in this meeting.

Details

Date:
8. February 2022
Time:
8:15 - 11:45
Event Category: